Attemosegaard i Søllerød

Praktiske oplysninger



For alle


Foder

Foder skal holdes i tætte plastbeholdere så mus og rotter ikke kan få adgang til foderet.


Hegn

Hvis I ser hegn der ligger ned, pæle der er knækket eller grene lægge på tværs så giv straks besked. Undlad at ændre på eller flytte hegn uden forudgående aftale.


Lys

Sluk alt lys der er tændt, hvis der ikke er behov for det. Især ridebanens projektører, lyset foran stalden og lyset på foderpladsen bruger meget strøm og generer naboer. Lys til foderplads slukkes/tændes til venstre under halvtag på ishuset, hjørne nord-øst. Lys til ridebane slukkes /tændes samme sted og på stolpen med projektør på nærmest stalden. Lys på opsadlingspladsen foran stalden tændes lige indenfor døren i stalden. Lyset imellem staldgangene lige når man kommer ind, tændes og slukkes automatisk, og er det eneste der kan være tændt når den sidste forlader stalden.


Smed

Når man har smed kan man vælge at stille hesten hvor som helst udenfor, eller på staldgangen, hvor der er bedst lys til det for smeden. Efter skoning af hesten skal man altid huske at feje og få fjernet søm og slidte hestesko. Indenfor stalddøren til gården står der en blå kasse til jern (søm/sko). Man kan evt. bruge sygeboksen i stalden hvis hesten skal vente på smed. Hvis man ikke er til stede når der smedes, så bed smeden om at fjerne søm og sko fra gulvet, og bed en anden om at feje, eller fej selv ved førstkommende lejlighed.


Takt og tone

Vi tilstræber at Attemosegaard er et rart sted at være for såvel heste som ejere. Vi hjælper hinanden når vi kan, og tager gerne nogle fælles rideture, der f.eks. slutter af med en fælles frokost eller kaffe og kage.


For islændere


Foderplan

Når der ikke er græs nok til hestene begyndes fast fodring med wrap. Hyppigheden og mængden justeres løbende under hensynstagen til hestenes foderbehov. Som udgangspunkt fodres morgen og aften, men hvis/når det bliver rigtigt koldt, vil der også blive middagsfodret. Der bliver udarbejdet en foderplan gældende en kalendermåned. Så vidt muligt tages der i denne hensyn til de enkeltes ønsker og behov. Der er imidlertid helt umuligt at efterkomme alles ønsker, hvorfor der som regel vil være nogle der er utilfredse med de tildelte tidspunkter. I de tilfælde bedes man selv finde nogen at bytte med. Send evt. en mail ud til alle. Der plejer altid at være en eller flere der melder sig hurtigt. Og husk - det er ikke for at genere nogen, at man har fået en "sur" fodervagt. Hvis man alligevel er hos ishestene på et tidspunkt hvor en anden skal fodre, og man har god tid og overskud, må man meget gerne tilbyde at tage den andens vagt. Det kan måske spare en anden en for en køretur (og miljøet for CO2). Om sommeren bli ver hestene sat på de store græsfolde om natten. Om dagen går de på mindre (jord) folde med begrænset græsmængde. Feje, feje, feje, skrabe, skrabe, skovle. Fej op efter dig og din hest - og også gerne andres heste. Somme tider når man det ikke selv, og så er det også i orden. Til gengæld kan man så feje for andre en anden gang, hvor der er behov for det. Det er godt at holde rent, så eventuelle rotter ikke har for meget at spise og bygge i, og så vandet løber uhindret i afløb og der ser lækkert ud. Fodrer du din hest på striglepladsen med wrap, så sørg for det ikke er mere end den kan spise, og læg resten tilbage eller i en spand til næste gang. Vi hjælper hinanden - hvis der er efterladenskaber efter en anden, hjælper vi med at fjerne det. Så er der til gengæld helt sikkert nogle andre, der hjælper os næste gang vi har brug for det.


Mugning

En mugevagt består af at skrabe fliser på både L- fold og den store fold og at fjerne de klatter inde i tørven det er muligt med en grev - altså hos både hopper og valakker. Læg våd tørv/halm ud i kanten til tørre og riv det tørre ind i midten til at ligge i. Det mugede (klatter) hos vallakkerne lægges i en dynge/bunke på fliserne bagved en af stolperne i midten ud mod jordfolden, så det kan fjernes med traktoren. Hvis lejet er vådt (tis/mudder) lægges et lag halm ovenpå. Til at skrabe fliserne bruges en rød sneskraber eller skovl. Alle redskaber står op ad gavlen på ishuset. Hos hopperne, hvis læskur står i skovkanten, smides klatter i skoven. Der står redskaber bag skuret.


Parter

Part på islænder.

Der er nogle af islænderejerne, der tilbyder en part en eller flere dage om ugen. Hvis du er interesseret i at høre om der er nogen der tilbyder ledige parter, kan du sende en mail til adressen: islænderpart@attemosegaard.dk
De vejlende priser på en part er:

Ridning 1 hverdag om ugen koster 500-600 kr. om måneden.
Ridning 1 weekenddag om ugen koster 600-650 kr. om måneden.

Priserne kan godt afvige fra dette, det aftales med den pågældende islænderhesteejer.


Saltsten

Der er flere saltsten i værkstedet i grisehuset, hvis der skulle være behov for en ny sten. Der er lagt en sten i krybben hos hopperne og i en af ringene under halvtaget hos vallakkerne.


Sygebokse

Sygebokse er til syge heste. Når man benytter en sygeboks, fodrer og vander man selv, medmindre man har orienteret alle om at fodre ens hest i boksen. Sørg for at rense boksen efter brug, fjern klatter, tøm spande mv. Vi har to sygebokse til ishestene, den meget store nede i ishuset og boksen i vestenden af stalden. Når boksen i stalden ikke benyttes af en syg hest, kan den bruges til at svede af i eller spise ekstra i eller vente på smeden. Fjern klatter fra boksen sådan at den holdes nogenlunde ren, så vi ikke skal tømme den og købe nyt halm og tørv mere end en til to gange om året. En varm og tyk bund er det bedste. Når der er sne om vinteren, fjernes klamper fra hestens hove inden den sættes ind. Ellers bliver boksen hurtigt drivvåd.


Vand

Der er frostfrie drikkekopper i forbindelse med foldene.


Wrap

I gavlen mod vest på ishuset, til højre når man går ud af den lille låge, sidder en kniv og en saks, den er til at bryde wrappen med, hvis man skal åbne en ny balle. Husk at lægge kviv/saks tilbage på samme plads, så den næste også kan finde den. En ny balle åbnes fra den korte ende. Wrappen må ikke være muggen eller sort. I det tilfælde fjernes det dårlige som smides over til affald ved siden af emballage. Se kort. For det meste er resten af ballen fin. Hvis det dårlige fortsætter ind i ballen, åbner man den fra den anden side. Er der også problemer her, kasseres den og en anden må åbnes. Dårlige hjørner og pletter skyldes ofte at der er gået hul på wrappen før åbning. Ser man et hul på en balle, må man meget gerne give besked, så vi kan lukke det med tape og sørge for, at det bliver den næste balle der åbnes. Giv den angivne mængde, hverken mere eller mindre. Korrekt mængde er vejet af og angivet som antal skiver/cm pr. fold, hhv. hopper og vallakker. Der hænger et skilt i plast på trillebøren og på opslagstavlen i stalden. Man skal sprede wrap i alle krybberne og et par af ringene, så alle heste kommer til. Check at alle hestene er kommet til truget. Der står en rød rive nede ved ishestefoderet, riv løst wrap op fra jorden efter fodring og giv det til hestene, evt. sort eller muggent wrap lægges over til skrald i rummet ved siden af det grønne/hvide plast affald. lige under foderprojektøren.